Workshops I kan møde på Iværksættermessen

Nedenfor kan I se en video med workshops, som eleverne havde mulighed at møde på Iværksættermessen 2020.

I dette indlæg kan I se læse nærmere om hvilke workshop jeres klasse kan være heldige at møde på Iværksættermessen. 

  1. Astra: Kan du konstruere en kuglebane ved hjælp af Engineering metoden? Hvordan bygger vi en kuglebane, når vi har specifikke krav der skal opfyldes, og vi kun kender enkle parametre. 
  2. Eduard.dk:  Workshop med design og skæring dine egne klistermærker
  3. EDU21.dk: Velkommen til en workshop, hvor du lærer at præsentere dine projekter og løsninger på en lækker og smart måde. Du får værktøjer i det, der hedder grafisk facilitering/visualisering, altså at kunne tegne jeres samarbejde, produkt og målgruppe på en enkel plan. Det du lærer her, kan du bruge i alle fremtidige projektopgaver, bare du har et papir og en tusch. Du går fra workshopppen med en enkelt og tydelig forretningsplan, der lever op til vurderingskriterierne. Som du endda selv har lavet. Workshoppen er også for alle os, der ikke kan tegne! 
  4. Educator:  Fede features i Chromebook. 
  5. Future Classroom Lab: På denne workshop vil du blive bekendt med ordet datahøst. Ved du, hvad det er som du klikker ‘ja’ til at når en App som Snapchat eller Instagram bliver ved med at sende irriterende beskeder?  Appen er gratis at downloade. Eller er den? Er der en bagside, man ikke kan se med det blotte øje? Ved du, at Snapchat nupper dine informationer så som billeder og beskeder, så snart du tilmelder og begynder at dele billeder med dine venner? På denne workshop skal vi blive eksperter på datahøst og spille spillet ‘Datafisk’. Derudover skal vi bygge vores eget sociale medie. Det bliver sjovt, udfordrende og lærerigt. Vi glæder os til at møde jer 😊 
  6. Hopspots:  Hopspots -interaktiv læring, hvor du designer indhold og får kroppen i gang! På workshoppen vil vi finde på et tema til et spil og indtale vores egne lyde i App’en. Medbring gerne iPad og hent Hopspots app’en i App Store. 
  7. Leg med IT: Her skal I sammen med Rikke Falkenberg arbejde i en workshop om FN verdensmål. 
  8. RealDream: På RealDreams workshop får I mulighed for at arbejde med jeres computere. Vi gennemgår grundlæggende 3D-design, og simpel blok-programmering. Efter 45 minutter har alle designet et lille hus, og kodet deres eget “Flappy Bird” spil, som man kan prøve på sin egen smartphone.
  9. Shape Robotics: Mød Fable.Deltag i Fable workshoppen og programmer en robot. Vil du bygge et kæledyr fra fremtiden, en pick & place robot, en oprydningsrobot eller noget helt fjerde? Kun fantasien sætter grænser. Efter en kort intro til Fable Blockly er der dig der skal få robotten til at udføre dine kommandoer.
  10. Vitec MV:  Kickstart din virksomhed! På denne workshop skal I arbejde med det helt nye LEGO Education materiale, SPIKE Prime. I skal bygge og programmere en Robot der kan hjælpe jeres virksomhed. I arbejder i grupper på 2-3 elever om at løse udfordringen.  

Herudover kommer I alle til at høre årets key note speaker Mikkel Aslak holde sit oplæg: “Powerpointen er død!” Et spændende oplæg om VR og Podcast som præsentationsform – og med live podcastoptagelse på scenen.

Herudover kan I besøge en Køgebibliotekernes stand i hallen: Byg den bedste robot af Little:Bits og genbrugsmaterialer eller før en puck i mål og vind et bolche.